Archive for the 'Generelt' Category

28th Jun 2011

Tak for fastelavnsfest 2011 :)

Bedre sent end aldrig, er vi nogen der lever efter. Efter utallige hints på facebook, slæber jeg mig nu op til at prøve at gøre noget ved opfølgningen på fastelavnsfesten 2011 :)
Tusind tak for festen, den var så god som alle de andre :) Grundet de mange gengangere – som helt klart må skyldes et større telepatisk netværk, der binder os sammen! – har flere forespurgt på en såkaldt udklædningskoordinator. Denne funktion blev nedstemt ved de første fester, men er nu på banen igen. Tænk over det, og kommenter gerne her eller på facebook. Jeg påtager mig gerne hvervet.
Billeder er lagt ind under hhv. “Billeder” og “Gæster” :)

IMG_2714

Posted in Generelt | Comments Off

21st Feb 2010

Wow! Tak til alle for endnu en fantastisk fest :)

fastelavn-faellesbillede-2010

Tak til alle for det kæmpe fremmøde og en super hyggelig aften :) Alle, der blev inviteret af andre, opfordres til at sende en mail til tilmelding@fastelavnslogen.dk, så I kan få næste års invitation lige ind i mailboksen :)

Logen er meget interesseret i tilbagemeldinger: Hvad var godt, hvad var mindre godt? Havde vi glemt noget? Eller bare: Hvad synes du? Du kan skrive en kommentar under dette indlæg; vi vil gerne høre fra så mange som muligt :)

På gensyn i ‘11 – lørdag d. 19. februar.

Posted in Generelt | 3 Comments »

16th Feb 2009

Tak for fastelavnsfest 2009

CRW_2677_rettet

Logen vil gerne takke alle for en rigtig god fest og utallige, gode udklædninger. Skriv gerne en hilsen under kommentarer, også gerne feedback til logen.

Næste fest er 20. februar 2010 :)

På gensyn!

Posted in Generelt | 6 Comments »

04th Nov 2008

Gør jer klar igen :)

Så er invitationerne i “trykken”, og vi er så småt begyndt at planlægge næste års fastelavnsfest – som jo er lørdag d. 14. februar 2009. Konceptet bliver det samme som de øvrige år bortset fra, at egenbetalingen er sat op til kr. 130,- pr. næse og drikkevarer medbringer man selv…så kan det være vi ikke får så stort et underskud ;)

Skriv og læs med herinde efterhånden som den altoverskyggende højtid nærmer sig!!! :)

Posted in Generelt | Comments Off

21st Feb 2008

Billeder!

Så er der billeder af gæster og udklædning :)

Vi vil gerne sige tak til alle for en rigtig god aften og igen i år mange, ufattelig gode udklædninger.

IMG_2525

Desværre må vi meddele et lille efterspil, da der (igen i år!) var underskud i kassen (vi er ikke så gode til at holde igen ;) ). Dog vil vi ikke opkræve penge, men tilbyde at få fremkaldt fællesbilledet i A4-størrelse, som det så er muligt at købe for den nette sum af kr. 35,-. Mere om det i de udsendte mails.

Ligger du inde med billeder, som bare MÅ på siden, så kan du sende dem pr. mail til Pernille på pernille@fastelavnslogen.dk.

Skriv gerne dine oplevelser fra festen under dette indlæg :)

På gensyn lørdag d. 14. februar 2009 (altid lørdag i uge 7)

Posted in Generelt | 1 Comment »

16th Feb 2008

Er I klar?

Så er det i aften det store slag skal slås! Vi håber alle er klar med kostumer, godt humør og ikke mindst en god appetit :)

Husk at det er tilladt at komme fra kl. 17 og få lidt farve i hovedet eller de sidste detaljer rettet i Fastelavnslogens “Udklædningslounge”.

Vi glæder os til at se jer alle :)

Posted in Generelt | Comments Off

14th Jan 2008

Invitationerne er på gaden

Så kom de sidste invitationer endelig afsted og vi sidder spændt og venter :) I år er det muligt at invitere alle sine venner, så vi håber at møde mange nye fastelavns-entusiaster…

Hvis du mener at arbejde, børn m.m. forhindre dig i at deltage, så tro om igen! Det er tilladt at møde op til spisning og tøndeslagning og så snige sig afsted, så det hele kan hænge sammen. Og så har man fået den sjove oplevelse med alligevel :)

Følg med i tilmeldingerne under punktet “gæster”.

Og på opfordring starter her årets “udklædnings-brainstorming” (se princippet fra sidste år i tidligere indlæg). Startordet er: Flødebolle! (Så I ikke de der små flødeboller i “Pyrus”-julekalenderen? De var da søde!!)

Posted in Generelt, Idéer | 21 Comments »

01st Jan 2008

Og så blev det 2008 og vi er i gang!

Så er julemaden ude af kroppen og fyrværkeriet glemt – 2007 er fortid! Nu gælder det det nye års ultimative højdepunkt: Fastelavn :)

Som annonceret er næste fest lørdag d. 16. februar 2008; vi ved ikke hvor, vi ved ikke hvad tid, vi ved ikke, hvad vi skal spise…men det kommer alt sammen på plads i løbet af de næste par uger. Er du frisk på en hjælpende hånd, hører vi det gerne: pernille@fastelavnslogen.dk. Det kan være alt fra evner i et køkken, billige fastelavnstønder, bistand med syning af kostumer osv. osv.

Det er også tilladt at kommentere her på siden, hvis der er noget vi skal huske, opmuntrende kommentarer, udtryk for sommerfuglene i maven med meget mere :)

Vel mødt inden længe :)

Posted in Generelt | 1 Comment »

18th Feb 2007

Tak for en god aften!

Så er årets fest vel overstået; lampefeberen har lagt sig og karamellerne er spist! :)

Der vil snarest være billeder at grine af, og foran os venter et helt år med “brainstormings” og utålmodig venten. Tak til alle gæster for de kreative udklædninger og en rigtig sjov aften :)

Der er plads til de gode historier fra aftenen i din kommentar :)

Posted in Generelt | 5 Comments »

01st Feb 2007

Tiden nærmer sig…

Så er vi i den hellige måned for højtiden over alle højtider! Fastelavn nærmer sig med store skridt og panikken spreder sig.

Om ikke længe begynder de store indkøb og planlægningen for alvor og tilmeldingerne lader vente på sig. Ikke fordi, der ikke kommer nogen, men fordi…ja, det vides ikke! Men en stille bøn: Hvis du bare VED at du skal med, så meld dig til med det samme (mailadressen står på invitationen) og husk at betalingen skal falde senest d. 10. feb.. Fristen er ganske vist først d. 10. for tilmelding også, men derfor er det rart nok at få tilmeldingerne i hus efterhånden :)

Vi ses :) (Husk stadig at skrive med på “online-brainstormingen” herunder…)

Posted in Generelt | Comments Off